Fremragende omtale af hønsehold

[Lene Kongstad]

Her til morgen sad jeg med politiken fra igår.
I tillægget "spis og bo" læser jeg en artikkel om Søren Eilersen, en af gutterne bag Aarstiderne.
Den fangede først mit blik fordi overskriften var:
"jeg troede, Foie gras var stor mad"
Men nedenunder står der, at DET spiser Søren Eilersen IKKE, fordi det er indbegrebet af alt hvad han ikke står for.

Resten af artiklen er et interview, hvor Søren Eilersen skal fuldføre sætninger.
Hør denne udtalelse :
Sidst jeg smed mad ud, var.....
.....Idag. Det var en lille rest spaghetti bolognese, som hønsene fik, og jeg fik æg In return. Jeg er så glad for vores høns.
Det vil jeg opfordre enhver, som har have, til at få.
Vi bor i et villakvarter i Charlottenlund, hvor man kunne forestille sig, at naboerne ville være trætte af høns, men naboens datter kommer ind og henter æg hos os.
Høns er social integration, oplysning, antimadspild, reduceret food miles i æggene, kæledyr og øget livskvalitet.
Forleden fandt jeg mig selv stå halvnøgen ude i haven kl. 24 for at redde hønsene fra ræven.
Citat slut.....

Se det var vise ord som vi alle jo kan nikke genkendende til.
Endnu engang er jeg blevet bekræftet i, at venter man længe nok, skal andre nok også få øjnene op for den passion man selv har dyrket og gået "alene" med, og så ender det med, at man pludselig er hip.

Sådan var det også da jeg for 26 år siden købte islænder. Andre ikke-islænderryttere havde så ikke noget at tale med mig om, for islænderhesten var jo ikke en rigtig hest. Man kunne umuligt være seriøs rytter med sådan en hest.
Se så bare idag ! Det er den mest populære hest i kongeriget.

At ha' høns i haven har også altid gjort mig til en særling, indtil for et par år siden. Nu er det pludselig blevet hipt hvilket jo er godt for så øges forståelsen. Men det er sgu da pudsigt ikk ?

Folk som har grinet lidt ad en, anskuer pludseligt tingene fra " vores" fornuftige vinkel.

Så kan vi stå der og gokke i kor : hva' sagde vi, hva' sagde vi..... 
                     

[Jesper Arnecke]

I grunden handler det vel bare om at man skal holde op med at tænke så meget over hvad andre gør og så selv gøre det som gør en glad. Efter lidt tid finder andre ud af at det jo egentligt giver mening det der med at gøre hvad der gør en glad.

Så tænker de lidt mere over sig selv og blander sig uden om andre som har det godt

Og så glemte han lige blomstergødning til listen