Jeg er rasende, jeg er rødgløende, jeg er helt vanvittig meget op at ringe!!!! Vi sidder og ser tv med havedøren åben, pludselig skriger hønsene i haven, hanen Jokke kommer flyvende hen over terrassen og lander med et plask i havedammen! To hunde kommer væltende op på terrassen. Mig efter dem, fortryder, løber tilbage.
Jokke kan svømme! Høns kan svømme!!
Jokke kommer svømmende hen til mig, men jeg får fat i halskraven på ham, og plukker ham halvskaldet. Han skriger og svømmer væk. Lars kommer ilende med et net. Mig på strømpesokker efter hundene (alt det her sker vel på 30 sek.), ned af vejen mod den forbandede lejrskole. Får fat i en af hundene - de er legesyge, og ikke aggresive - mine høns' held! Ejeren kommer løbende, en ung mand. Han er stærkt chokeret. Hundene skulle ind i bilen, de var på vej hjem, da de var stukket af fra ham. Jeg gløder..., han vil komme tilbage når han har fået styr på hundene. Tilbage og tælle. Der mangler 2 høns. To af de hvide mangler. Den unge mand kommer tilbage. Han er virkelig undskyldende, hatten af for det, men det hjælper ikke mig og mine høns. Vi leder og leder og leder. Jeg kalder og kalder, ingen høns. Pludselig er Donna tilbage, pyha. Faderen til den unge mand havde fundet hende i skoven, liggende op af et hegn og trykke sig. Lidt efter kommer Lars med Nuggi. Hun var rendt ind i værkstedet og havde lagt sig mellem to reoler. Hun er dybt chokeret, Donna virker ok. Tæller resten af hønsene, de er der allesammen. Pyyyyha. DENNE gang slap jeg og hønsene med forskrækkelsen, men hvad med NÆSTE gang?! Jeg er rasende, frusteret og.... uha jeg er vred

.
Her er billeder af Jokkes fjer i havedammen og af Jokke efter badet. Det var noget af et syn at se en stor maranhane komme flyvende over terrassen og mavelande i havebassinet!

Jeg håber ikke hønsene har taget skade, jeg kan intet se på dem. Lars ødelagde i øvrigt vores fiskenet i manøvren på at fiske Jokke op, og det sagde han også til menneskerne, men der var ingen tale om en erstatning. Nu i bagklogsskabens lys, skulle de selvfølgelig have betalt for et nyt net.