Jeg har et par gange givet skruk "maskin-kyllinger". Det har dog været i situationer, hvor der enten ikke har været hane i min hønsegård (og dermed ingen befrugtede æg), eller hvor æggene af forskellige årsager er døde. Der har ikke været problemer med at putte de små nye kyllinger under skrukken, og i samme bevægelse fjerne æg hun ligger på.
I din situation kan det måske nok lade sig gøre, hvis du er helt sikker på klækketiden. For når hønen får kyllinger, og har æg samtidig, kan hun komme i et dilemma. Hun skal jo dels sørge for at kyllinger får mad og drikke, og dels blive ved æggene for at de skal overleve. Derfor må der ikke være for mange dage mellem kyllinger og klækning. Kyllinger kan dog klare sig et par døgn inden de SKAL have mad og drikke. Jeg vil også mene det er meget individuelt fra høne til høne, om hun kan klare omstillingen med både kyllinger og æg i nogle døgn.