jeg lå i min seng og vippede med tæerne.
hønsene vippede rundt i haven.
med ét flænsedes morgenhyggen.
hønseskrig.
dødsangst.
råb.
og skrig.
det sidste kom fra mig.
ud af sengen. famle efter briller, der ikke var der.
ud på verandaen, med øjne, der er så nærsynede, at jeg ser som under vand.
flyvende høns gennem hele haven. med hanerne forrest.
oppe i køkkenhaven løb en stor schäfer rundt.
med Kaj i munden.
det ku jeg da se.
du sku ha set Claus.
eller. du skulle ha set den hundeejer i cottencoat og strikhue, der bad for sit liv, mens han mentalt lå på knæ i gulerødderne foran Claus.
Claus, uden en trævl på en fire meter høj krop. indsmurt i jord og blindt raseri, med håret flagrende vildt i vinden og knytnæver på størrelse med møllehjul.
fyren slap med skrækken.
vi slap med skrækken.
hønsene slap med skrækken.
men Kaj har fået hul i kjolen.