Trist - men sådan går det jo deværre af og til. Det NATURLIGE ville jo være at moderen forstår at kiddet er dødt - og går fra det. Lige så naturligt at fugle, rovdyr, gnavere samt orme og insekter "omdanner" kiddet til "nyt liv". Hvis I ikke kan holde det ud, kan I da begrave det - så klarer biller og regnorm det....
Men uden at "menneskeliggøre" det, så kan dyr altså også føle sorg og savn (og hvorfor skulle vi egentligt være den eneste art med patent på det?). Her har vi set det flere gange hos vores katte når deres bedste venner, hundene, må afsted, Tristhed, sukken, sidden i hundekurven og på hundetæppet og leden under skabe og bag møbler (måske knapt så kvikt da et drejede sig om Broholmere på omkring 70 kilo
![Roll Eyes ::)](https://fjerkrae.dk/prod/Smileys/default/rolleyes.gif)
). Uh, det er ikke rart.
Vi har også prøvet at begrave en trafikdræbt herreløs kat i vores markskel. I TO MÅNEDER sad hendes bror på graven hver eftermiddag - også i regnvejr. Underligt
![Sad :(](https://fjerkrae.dk/prod/Smileys/default/sad.gif)
. Så altså: jeg ville nok lade kiddet ligge.....