Hej Henrik, og velkommen til forum
.
Et hønsehus på 1½ m
2 er nok lige i underkanten. Hvis det er dårligt vejr, og det er det jo ind imellem på disse breddegrader, vil hønsene gerne være indendøre. Det kunne også være, at du gerne ville have kyllinger eller flere høns, og så er det surt at stå med et nybygget hønsehus der er alt for lille. Jeg vil derfor anbefale dig at bygge dobbelt så stort, dvs. 3 m
2, og hvis du har pladsen, så større endnu endda. Husk at der også skal være plads til både redekasser, foder, siddepind og evt. vand. Det er påbudt at fodre indendørs.
Hønsene vil også elske at komme ud på græs, og hvis det er fordi du er bange for at de ødelægger dine bede eller render ind til naboen, at du ikke ønsker at de render frit, kan du købe en rulle havehegn i byggemarkedet og 5-6 tentorpæle, og derved lave en flytbar grøn hønsegård. Det vil dine kommende høns værdsætte, for de 20 m
2 hønsegård vil lynhurtigt blive forvandlet til en gold jordbund.