Men jeg så nu hellere nogle bedre/stærkt forbedrede forhold for de 98- 99 procent som ikke får denne chance.
Problemet er blot, at der ikke er profit for industrien i at ændre reglerne, og så bliver de det ikke. I en artikel for nylig blev fødevareminister Mette Gjerskov spurgt, om det ikke var en god idé at forbedre dyrevelfærden for burhøns, hendes svar var: "Forholdene er ikke optimale, men de er acceptable, ellers ville det ikke være tilladt. Det kan altid gøres bedre, men jeg har ingen nye initiativer over for burhøns på vej lige nu".
Så, fokus på burhøns, oplysning, kampagner, egne høns i haven... Det er nok det eneste vi som forbrugere selv kan gøre. Hvis vi som private så tilmed fik lov til at sælge vores æg også, kunne det tænkes at blot få procent ville købe stalddørsæg frem for fx buræg. Det er ingen stor hjælp for burhønsene, men lidt har også ret.
I England hvor British Hen Welfare Trust og andre lign. organisationer har vind i sejlene, er der kommet stor fokus på burhøns og deres kummerlige forhold i burene.
Problemet er forresten ikke kun de æg forbrugerne køber, for kun en tredjedel af æggene der produceres i DK sælges som "skalæg", resten sælges til fødevareindustrien der laver mayonnaise, lagkagebunde, romkugler, isvafler, remoulade, hønsesalat, pasta, flødeis osv. osv. osv., og hvis man som forbruger vil undgå det, er man nødt til at købe økologisk - og det er kun isen af alle de nævnte ting her, jeg kan købe som øko i min lokale Brugs.
Interessante artikler om burhøns- og æg:
Vi køber buræg uden at vide detForbrugerne mangler klar besked om æg fra burhønsBuræg sælges med smukke ordForbrugerne blæser på burhønsenes leveforhold