hvorfor har jeg mistet mine kyllinger

[Zoro]

At forsøge at avle sig ud af Mareks i sin evt. oprindelses besætning, tillægges i dag ingen videnskabelig værdi.

NB: Se diverse tråde, som omhandler emnet, her på forum.

NB: Det er ikke Sabelpot  alene, som er særligt ymfindtlige overfor Mareks virus, en lang række andre racer er også udsatte.

NB: Vaccinerede og uvaccinerede kyllinger, må ikke holdes sammen, på grund af udskilinings risikoen.

NB: Alle erhvervs kyllinger vaccineres to gange, med otte dages mellemrum.

NB: I de førende Racefjerkræ lande omkring os, er Mareks vaccination en daglig og nem rutine.

NB: Køber du dyr på store udenlandske udstilliger, så er største parten vaccineret imod Mareks.

J.C.

[Marianne Vedel]

Det handler også om ens personlige værdier, og hvordan man gerne vil holde sine høns. Her har vi selvfølgelig alle ret til at gøre det på den måde, vi hver især finder bedst.
Naturligvis bruger industrien andre metoder end vi private hobbyavlere, de ville sikkert også ryste på hovedet af mit ønske om, at kyllingerne går med en skruk.
For mig er det overordentligt vigtigt, at kyllingerne vokser op med en skruk, og en artikel i det sidste nye grønne blad fortæller jo netop om, hvor meget det betyder for kyllingerne at gå med en skruk.
For dem der ikke har bladet, kan jeg kort referere, at nogle biologer under ledelse af professor Per Jensen har lavet nogle forsøg på Linköping Universitetet, hvor de rent faktisk finder, at generne ændrer sig hos afkommet fra dyr, der har været stressede. Som stressfaktorer angiver artiklen bl.a. kyllinger, der er udruget i maskine og er vokset op uden en skruk.
Det interessante i undersøgelsen er, at naturligvis havde de stressede dyr indlæringsvanskeligheder, men det havde deres afkom også, selvom de IKKE var vokset op i stressende omgivelser.
De skriver også, at afkom af stressede dyr var mere dominerende, det kan måske være en del af forklaringen på, hvorfor mange oplever æglægningshybriderne som meget dominerende?

Artiklen bestyrker mig i, at min idé om at avle som jeg gør, med at flest mulige kyllinger (helst alle) er hos en skruk, er en rigtig god idé, også selv om racen skulle være ømfindtlig overfor Mareks Sygdom.

Jørn, kunne du måske henvise til nogle videnskabelige artikler, hvor jeg kan læse og lære mere om det umulige at avle sig ud af Mareks sygdom? Jeg vil selvfølgelig gerne være opdateret på den viden der er tilgængelig om problemer, der handler om "min" race.

Diana, jeg tror ikke, det er Mareks, dine dyr har, det ville være underligt at kun blandingskyllingerne er ramt og ingen af dine rene maran. Jeg synes heller ikke, din beskrivelse peger specifikt i retning af Mareks. Ved Mareks vil man oftest se en lammelse af dyret, som langsomt bliver værre og værre, først med hængende vinger.
Jeg har desværre ikke noget bud på, hvad de fejler. Men du kan få et trøstekram

[Børge Bech Jensen]

Som Jørgen så fint skriver, så kan hønselammelse (Mareks) ikke smitte i ægget, smitten sker først ved/efter klækning.
Hvis man får æg udefra, kan det være en god ide lige at vaske æggene i virkon-s, så er man sikker på, at der ikke ligger smitte på dem, og vaccination, som Marianne skriver om, skal ske umiddelbart efter klækning, og absolut før kontakt med andre høns, det være sig både kyllinger og dig selv, for du kan også overføre smitten..

Det siges iøvrigt, at Mareks rammer fortrinsvis fodbefjerede, har ihvertfald hørt denne påstand.

[Tapani]

Det handler også om ens personlige værdier, og hvordan man gerne vil holde sine høns. Her har vi selvfølgelig alle ret til at gøre det på den måde, vi hver især finder bedst.

Tak Marianne  du kan  udtrykke det  som jeg tænker

Naturligvis bruger industrien andre metoder end vi private hobbyavlere, de ville sikkert også ryste på hovedet af mit ønske om, at kyllingerne går med en skruk.
For mig er det overordentligt vigtigt, at kyllingerne vokser op med en skruk, og en artikel i det sidste nye grønne blad fortæller jo netop om, hvor meget det betyder for kyllingerne at gå med en skruk.
For dem der ikke har bladet, kan jeg kort referere, at nogle biologer under ledelse af professor Per Jensen har lavet nogle forsøg på Linköping Universitetet, hvor de rent faktisk finder, at generne ændrer sig hos afkommet fra dyr, der har været stressede. Som stressfaktorer angiver artiklen bl.a. kyllinger, der er udruget i maskine og er vokset op uden en skruk.
Det interessante i undersøgelsen er, at naturligvis havde de stressede dyr indlæringsvanskeligheder, men det havde deres afkom også, selvom de IKKE var vokset op i stressende omgivelser.
De skriver også, at afkom af stressede dyr var mere dominerende, det kan måske være en del af forklaringen på, hvorfor mange oplever æglægningshybriderne som meget dominerende?

Artiklen bestyrker mig i, at min idé om at avle som jeg gør, med at flest mulige kyllinger (helst alle) er hos en skruk, er en rigtig god idé, også selv om racen skulle være ømfindtlig overfor Mareks Sygdom.

Jørn, kunne du måske henvise til nogle videnskabelige artikler, hvor jeg kan læse og lære mere om det umulige at avle sig ud af Mareks sygdom? Jeg vil selvfølgelig gerne være opdateret på den viden der er tilgængelig om problemer, der handler om "min" race.
Jeg  vil også blive opdateret min viden at  man kan ikke styrke immunitet mod en virus  gennem avl. Jeg  må sige at det er en nyhed
Diana, jeg tror ikke, det er Mareks, dine dyr har, det ville være underligt at kun blandingskyllingerne er ramt og ingen af dine rene maran. Jeg synes heller ikke, din beskrivelse peger specifikt i retning af Mareks. Ved Mareks vil man oftest se en lammelse af dyret, som langsomt bliver værre og værre, først med hængende vinger.
Jeg har desværre ikke noget bud på, hvad de fejler. Men du kan få et trøstekram

[Zoro]

Hvis man vil hvide mere om Mareks, og vaccination imod denne tabskrævende sygdom, så kan jeg varmt anbefale bogen " Poultry Healt and Disease " hvor specielt gennemgangen af immunsystemet,samt vacciner, og hvordan de virker, er utroligt intresant.

Man bør også søge artikler, af den Ungarske Dr. Jozsef Marek, som var videnskabs manden, der kortlagde Mareks virus, og siden udviklede en bæredygtig vaccine.

NB: For en god ordens skyld, så er det da helt i orden med skruk høner, men de fleste hobby opdrættere, anvender små rugemaskiner i dag, så noget har vi da lært af erhvervet, hvis hobby fjerkræ opdræt, skal være rigtigt effektivt.

J.C. 

[Serama]

For lige at kaste endnu en bold i spil, så vil jeg høre om det, på nogen som helst måde, kan skyldes en forgiftning med et ukrudtsmiddel, fra det grønt du evt. har givet dine kyllinger.

Mange forgiftninger med sådanne midler giver (ved hunde) en slingrende gang og kræver, i det tilfælde jeg har oplevet en sådan forgiftning, en modgift og dermed et dyrlægebesøg. Hvilket middel der var tale om kan jeg ikke sige, men hunden blev heldigvis rask igen. 

[Marianne Vedel]

Den gode ungarske Dr. Jozsef Marek siger om forebyggelse af Mareks sygdom:

•Vaccination
•Good flock management
•Cleaning, disinfection and biosecurity

[Zoro]

Hvilke faktorer der er ansvarlig for sygdomsudbrud er imidlertid ikke altid til at fastslå. Der må også formodes en stor udbredelse af virus hos kalkuner og vagtler, selv om de typiske sygdomstegn mangler her.\\ Virus bliver kun overført fra dyr til dyr og ikke gennem rugeæg. Derfor kan der ved fuldstændig isolation af et hønsehold let lykkes at skabe en MS fri bestand. Det gælder imidlertid kun for videnskabelige forsøg, medens det ikke er muligt i kommercielle hønsehold og slet ikke i hobby- og racefjerkræbestande, hvor der er så mange muligheder for virus at komme ind, at en infektion er nærmest uundgåelig, når de rigtige faktorer er til stede.

At dette gælder i ordets bogstaveligste forstand skyldes, at MS virus overvejende spredes med fjerstøv, som jo trænger ind i alle revner og sprækker i hønsehusene og for det meste flyttes rundt af vindbevægelser. Virus er ekstrem hårdfør og kan flyve rundt over store områder i helt op til et år uden at svækkes. Således kan der, uden desinficering, sagtens være aktive virus i kyllingehusene, der har stået tomme i længere tid. I en bestand kan der være virus af begge serotyper samtidig. Sygdomsforløbet bestemmes så for det meste, af den virustype der først inficerede bestanden. Under naturlige betingelser kan infektioner med serotype 2, altså ikke sygdomsfremkaldende virus, føre til en naturlig immunitet, som ved efterfølgende infektion med virus af serotype 1, vil begrænse sygdommen. Dette profiterer racefjerkræopdrættere ofte af, men det er en meget risikofyldt vej at gå, da man jo ikke ved, hvilke virustyper der cirkulerer i naturen omkring sig.

Modtageligheden for virus er særlig høj i kyllingernes første leveuger. Senere opnås en vis aldersresidens der mindsker sygdomsudbruddenes antal og især styrke. En infektion og udskilning af virus finder dog alligevel sted.


http://www.canadianpoultry.ca/cms_pdfs/MarekTroubleshootingMontiel081905.pdf

[Marianne Vedel]

Tak for en rigtig god forklaring.