Jeg havde et problem med at jeg aldrig syntes hviderne blev stive nok, men da jeg fik min kitchen aid, så blev de "standerstive", som Camilla Plum ville have sagt. Min kokkeven forklarede at med et almindeligt piskeris så slår man boblerne i stykker når der er to piskere. I en røremaskine med et piskeris bliver luftlommerne ikke slået i stykker mellem to stykker metal, og så bliver de mere stive. Jeg laver marengs på slump. En æggehvide til en skefuld flormelis. Først piskes hviderne næsten helt stive, og så tilsættes flormelis lidt efter lidt. Husk de skal bages ved ret lav varme i laaaaang tid. De skal mere tørre ud end bages. Jeg laver dem ved ca. 130 grader.