Hejsa,
Har lige haft en nær grum oplevelse som jeg lige tænker at dele min erfaring med jer, således at det forhåbentligt aldrig bliver en hel grum oplevelse.
Jeg var lige over i Jylland og hente nogle smukke smukke Brahma damer og med så mange andre fjerkræ jeg har hentet, har et par gode flyttekasse været trofast opbevaring til transporten.
Vi snakker om en tur på ca 3 timer - i en ventileret bil.
Da jeg kommer frem til hønsegården og åbner kassen, ligger 2 af dem fuldstændigt forvredet og den ene raller efter vejret. Jeg er ikke et sekund i tvivl om der er tale om for meget varme og for lidt vand - så jeg tager dem over til vandet og giver dem nogle små slurke.. Den ene begynder selv at drikke efter små ti minutter og rejser sig og går lidt forsigtigt rundt.. Den anden stopper først med at ralle efter en halv times tid og falder mere til ro.. Efter en times tid ligger den med en pæn holdning og i dag bevæger den sig rundt, men foretrækker at ligge og slappe lidt af....
Jeg havde ikke kunne bære at et eneste af de smukke dyr skulle være omkommet pga min ubetænksomhed!
Lektien lært:
1: Skru ned for temperaturen i din bil! - det kan godt være du synes det er køligt, det gør damerne nok ikke i kassen bag dig!
2: Tænk over den samlet rejsetid. Jo længere rejse, jo større kasse!
Jeg havde 4 voksne høns i en XXL flyttekasse og 4 hønniker i en stor flyttekasse. - Ingen problemer med hønniker.