Nå jeg må også hellere komme med en lille præsentation
Navnet er Jane , Bor med min bedre halvdel og søn på 13 på en skøn "gul bondegård" i vestjylland, nærmere betegnet en lille flække nord for Varde.
Jeg har haft høns tidligere, men nu skulle det være igen, tanken om hvilke formuer vi lægger i butikken for ringe dyre øko æg blev for meget, og endelig har jeg fået min bedre halvdel overtalt til at vi skulle have høns. Hønsegården er bygget og er blevet både stor og flot syntes vi, og hønsehuset er den ene ende af stalden som er lukket af, så de har rigeligt med plads. Vil tro der er en gård på ca 40-50 m2 og hønsehus på ca 12-15m2
Tanken er at de senere skal have lov at boltre sig i haven der er på 5000 m2 med omkringliggende mark og skov, for enden af en lukket grusvej.
De første indbyggere er flyttet ind søndag aften 1,6 New hampsire 1 af hønerne med 7 blandings kyllinger ( new hampsire/grünlger) 2 hvide høner

der lægger turkis grønne æg ( har lige opdaget at det er dem min bror købte af Marianne Vedel sidste år........ sjovt, og en blå Australorps høne.
Må jo konstatere at jeg ganske rigtig som min bror sagde er blevet alvorligt ramt af hønsefeber. i går kom der 2 skønne æg, og idag har de skønne damer allerede leveret 5 styks lækre æg.
Ud over dette tæller husstanden også 1 gul labrador og en ældre hunkat på 13.
Forhåbentlig også snart et par moskus ænder til at tage sneglene.