Så har vi lige lyst alle æggene - hold fast, hvor er det svært at se noget på barnevelder-æggene fordi de er så mørke

Der var 3 æg ud af 24 (alle lyse wyandot-æg) som jeg følte mig sikker på der ikke var noget i, og det viste sig at holde stik da vi slog dem ud (det ene var der en alm. blomme i, de to andre var blommen helt tynd og vandig - nogen der ved hvorfor?).
I omkring 10 af æggene så vi helt tydeligt en lille klump der svømmede rundt. Resten er jeg usikker på - nogle af dem var der en klump men jeg kunne ikke skelne om der var blodårer, andre var der en større lidt udefinerbar skygge/klump. Skal jeg bare lade dem ligge og så lyse dem en gang mere om et par dage?
Det skal siges at den LED-lommelygte vi havde tænkt at bruge var løbet tør for batteri, så vi brugte en anden der var knapt så kraftig.
Pyyha.. det er lidt nervepirrende, men også helt utroligt fantastisk!