Jeg har jo hele tiden vidst, at jeg ikke kunne udvide mit hønsehold væsentligt. Så jeg vidste jo også, at kyllinger ville medføre at der dels ville være nogle hanekyllinger, der skulle slagtes, og måske en eller to ældre høner (jaja, jeg ved godt de kun er fra i år

), der skulle skiftes ud med evt. hønekyllinger.
Jeg troede bare, at det ville være mig, der bestemte hvornår; og jeg har hele tiden regnet med at der (heldigvis) var en rum tid til mit Bråwalla-slag skulle stå, så jeg havde lidt mere tid til at pep-talke mig selv.
Jensen bestemmer!
Han vedtog i dag enevældigt, at den ene af kyllingerne, som jeg da selv har mistænkt for at være en lille hane, ikke længere kunne være en del af flokken! Den stakkels lille kylling fik så mange bank, at den var helt misfarvet i hovedet, og blødte en lille smule fra kammen.
Jeg tog ham ind i den anden kattetransportkasse (godt vi har to katte!), i første omgang troede jeg, at han måske kunne hygge sig med sin søster? Naivt! han var bange for hende! Og med god grund, for da hun så hans forslåede lille hovede, troede hun, at hun skulle fortsætte massakren!?!?
Nå men, han fik lidt lækkert at spise: hønseguf, hampefrø og andre lækkerier, vand også selvfølgelig. Den dødsdømtes sidste måltid.
Søren kom hjem, og jeg var så meget kylling og havde også gået nogle timer og puslet om det lille nor, så han fik "fornøjelsen" af at svinge øksen, men jeg erkender at jeg var meddelagtig.

Jeg plukkede, tog ud osv. Der er sandelig ikke meget plads i sådan en lille kylling, så jeg var da lidt stolt over at få tarme osv ud uden ulykker
Jeg havde jo regnet med at hanekyllingerne skulle være noget større, inden de skulle slagtes, men nu ligger der en lille, utrolig fin, slagtet hanekylling i min fryser: 250 g incl indmad, men han blev altså også kun to måneder, og han var kun en lille dværghane.
Nu må vi se om jeg kan mande mig op til at spise ham - stort suk.
@Linda, nej jeg kunne altså ikke selv, men jeg håber, jeg kan, hvis jeg skulle stå i samme situation, når Søren er ude at rejse.