Velkommen på forum Ozzy (er du virkelig døbt "Ozzy"?)
1) Hvordan er jeres hønsehuse sikret til de kolde årstider?
Høns (næsten alle racer) tåler fint endda meget lave kuldegrader bare de ikke får træk eller fugt
2) Er der nogle sundhedsmæssige risici ved at købe en fodersilo til sine høns? Her tænker jeg på overspisning. Skal man indføre faste spisetider?
Igen næsten alle racer kan fint styre at spise det, de har brug for. Jeg har fodersiloer i alle mine stammerum.
3) Skal de have en særlig form for foder for at kunne lægge sunde æg? Nu har jeg læst lidt om kosttilskud, bl.a. kalcium og andre vitaminer, men jeg er også stødt på ordet 'æglægningsfoder'?
Fodring kommer meget an på, hvordan du holder dine høns, vil de være fritgående helt eller delvist?
Mine går frit i haven på skift (pga. flere varieteter), de får et æglægningsfoder, der hedder Møllerens Fuld af Pep, desuden får de en kornblanding, jeg laver af knækket majs, knækket hvede, rød dari, solsikkefrø og i perioder også soyaskrå. Desuden får de diverse rester fra køkkenet, og så finder de jo altså diverse grønt og insekter. Jeg giver dem også "Hønseguf" (opskrift her på siden til venstre), jeg blander Vispumin i mit hønseguf.
Af og til giver jeg dem råt hakket oksekød.
4) Skal æggeme behandles eller lign., når de er lagt, og hvor længe holder de?
Nej, du skal heller ikke behandle dem. Hvis de er snavsede, så kan du bare lade dem tørre og skrabe snavs af med en sløv kniv. Når jeg en sjælden gang har et snavset æg, skraber jeg det værste af, og vasker det lige umiddelbart inden det skal bruges. Ægs holdbarhed nedsættes væsentligt, hvis man vasker dem.
Jeg opbevarer mine æg i køleskab eller i mit bryggers. Som Jesper skriver har æg lang holdbarhed, men som med andre fødevarer er de selvfølgelig bedst, når de er friske.
Glæd dig til en rigtig hyggelig hobby, og forbered dig på, at høns kommer til at fylde mere, end du nok havde forudset

Spørg alt det du lyster, hos os findes ingen dumme/sære spørgsmål, men det er dumt ikke at spørge, hvis man vil vide noget.
Brug også leksikon og søgefunktionern.