Terrassedøren står på klem, og jeg kan høre dem komme på laaang afstand... Øjvind galer gennemtrængende og muntert (og evigt imponeret over sin egen maskulinitet), og damerne sniksnakker flittigt. Få øjeblikke efter kigger lille Punky ind af sprækken i døren og knækker med hendes sælsomme, hæse stemme. Op af lænestolen og ind efter lidt korn og lidt vand til deres elskede vandingspost/underskål.
Jeg holder vist aldrig op med at synes at det er vildt, vildt hyggeligt. De har deres faste rutiner og gøremål, ting at se til, vigtige projekter
. Efter den obligatoriske morgen-seance ved havedøren går de i drivhuset og begynder at "ordne" bedene. Og bade i den tørre jord. Man skulle have været høne!