I min rugemaskine pipper det også lystigt, så vidt jeg kan se er der 4 uklækkede æg endnu, og i hvert fald de tre er språet, det fjerde ligger, så jeg ikke kan se det. Dvs. der er 19 meget livlige kyllinger, der pipper lystigt. De første tre klækkede i går aftes. Jeg regner med, at jeg åbner og tager kyllinger ud i aften.
På et tidspunkt skulle vi på weekend med hjemkomst søndag eftermiddag. Allerede fredag morgen var den første kylling på vej ud, men alle kyllinger blev i maskinen til søndag, hvor jeg kom hjem.
Så altså, de kan sagtens blive i rugemaskinen i lang tid.
Det er bedst ikke at åbne, andet end hvis der f.eks. skal mere vand på, for når man åbner mister man fugtighed, og det kan betyde vanskelig eller ingen klækning af de resterende æg.
I dit tilfælde ville jeg sætte kyllingen tilbage i maskinen og også lægge f.eks. en stor gulvklud med ind - kluden skal være dyppet i varmt vand og vredet op, så får du godt med fugt i maskinen.
Held og lykke.
