Vi har haft gul orpington i 6 år nu, og har endnu aldrig haft held til at ruge mere end 8-9 ud ad gangen. Vi har flere gange forsøgt os med flere æg end det, men har ikke haft held til at bringe mere end 8-9 stykker igennem rugeperioden uden knuste æg.
En anden faktor, der ihvertfald gælder for de høns vi har, er hinden under æggeskallen er meget sej. Når skrukmutter det sidste døgns tid inden klækningen begynder at stå op for at give plads til klækningen oplever vi at hun snubler over æggene, hvis der er mange, og hvis skallen bliver knust inden kyllingen selv har banet sig vej ud så dør kyllingen. Det er et sørgeligt syn at se helt "færdige" kyllinger ligge døde tilbage i en "pose".
Men det er bare vores erfaringer, måske andre med mindre klodsede høns og/eller bedre reder har haft held med flere æg under en stor orpington?