Hej Christina
jeg er en af dem, der tidligere har haft et noget anstrengt forhold til haner! Rigtig anstrengt faktisk. Nu er jeg flyttet tilbage på landet og låner naboens høns lidt plads i min have. Flokkens fører er en silkehane, i daglig tale kaldet Pong. Han var ikke andet end en stor teenager, da han ankom og med en stemme i overgang. Galet lød oversat: YKKKElig YYYHHHHHHH og det var/er ikke til at stå for. Også klokken 4 om morgnen afføder det et smil! I forhold til de haner jeg tidligere har været omgivet af, (flere dværghaner af ubestemmelig race og en enkelt hidsig dansk landhane) er han meget stille, og når han endelig galer, er galet uimodståeligt

Nu kender jeg ikke andre silkehaner end Pong, og ved derfor ikke, om han er helt almindelig for sin race eller om han er helt speciel. Jeg tror det sidste

Det er der sikkert andre, her på forumet, der kan be- eller afkræfte.

Jeg tror, det er vigtigt at have en hane, hvis du vil nyde hønsenes naturlige liv. Pong kom til en flok høns, der havde været alene nogen tid, da den gamle hane var død af alderdom! Det virkede som om flokken delvis var gået i opløsning - det kunne bl.a ses ved, at de spredte sig over hele haven, hvor de før havde gået sammen.
En god snak med naboen, som tidligere forslået her på tråden, invtation til kaffe og hønsekig og lovning på friske æg engang imellem kan sikkert nedbryde nogle fordomme og, hvem ved, måske ender det med, at du har en reservehønsepasser lige ved siden af
