Kort referat:
Der fortælles, at vi er på besøg hos Robert Crépeau på han ejendom Pironnière, at vi er kommet langvejs fra for at beundre de Maranerne, som er juvelerne i hønseopdrættet. Der nævnes at nogle stykker fra den nyeste Maranklub (med 32 medlemmer), som er i Danmark er på besøg, og det nævnes at Ernest Sorin, formand for den franske klub er tilstede.
Forbedring af standard
Hønen er ynglingen hos mange maranopdrættere, fordi "fans vil betale så meget for de mørke æg." Det giver anledning til det evige dilemma: hønen eller ægget. Ægget med en smuk skal, ekstra-rød, blankt på 60 g, betyder ikke nødvendigvis en smuk høne, der lever op til standarden. Udvælgelsesarbejdet skal fortsætte af den meget smalle vej, der siger: Kan en smuk Maranhøne lægge drømmeægget?
Udvikle racen i Danmark
Danskerne rejser hjem med hundrede smukke æg indsamlet af opdrættere i Maranklubben i Vendee. Ingen problemer med billetter og fly; æggene vil blive transporteret til Jylland i bil. Indenfor de næste to uger, lægges æggene under en skruk for at erstatte de golf bolde, der agerede snyeæg. Enhver har sin opskrift på succes.
Marianne Vedel elsker sine kyllinger
Hun kom nordfra med sin mand. Hendes lidenskab er af nyere dato. Hendes dværghøns, sort sølv og sort kobber, er hendes stolthed og liv. Hun håberpå at få otte kyllinger ud af hjembragte 24 æg. På godt fransk, fortæller hun om Maranhønen: "smuk, lærenem, man kan kæle for dem og tale med dem." Med sine siamesiske katte, supplerer Marankyllingerne fra La Ferriere hendes verden.
Som det så ofte sker med avisartikler afspejler den ikke det jeg sagde, men det journalisten husker, eller tror han husker.