Så kunne jeg alligevel ikke dy mig

De gode landhøns er endnu ikke blevet tamme - de er ikke helt hysteriske mere, men så absolut heller ikke i nærheden af at ville komme hen til mig og æg har vi stadig ingen af, suk!
Mens jeg har haft landhønsene har jeg forelsket mig i Silker ... nå ja og i Mille Fleur og wyandotterne har jeg stadig ikke glemt - er helt pjattet med de sølvrandede.
Min plan var nu at vente til foråret og så få fat i lidt rugeæg til at lægge under landhønsene, men så blev jeg kontaktet af en her på forumet, der havde hvide og vildtfarvede silker (9-10 uger) til salg. Nå, ja sådan en par kunne vel ikke skade, men mens vi stod og snakkede røg flere og flere silker ned i kassen, så vi endte med at drage derfra med 2 hvide og 4 vildtfarvede silkepiger.
Kærestens mener at jeg skal sælge eller spise landhønsene, men jeg vil lige se, om de ikke kan være der alle sammen, trods vores noget lille hønsehus. Pt. går det fint. Landtøserne sidder på pinden og dunklumperne på gulvet - helst ude i redekassen. Så egentlig er der jo plads nok. Hvor Mille fleur'ne og wyasndotterne skal være vides ikke, men den tid den sorg.
De små dunklumper er RET søde og meget tillidsfulde, jeg håber det bliver ved - eller bliver til mere. Desværre har de endnu ikke lært, at gå op ad stigen når de skal i seng, så de bliver pænt løftet op hver aften. Så må vi se om de engang vil lægge æg...