Jeg er desværre heller ikke den lykkelige indehaver af en ismaskine, og jeg nægter at købe en uden kompressor. Så mens jeg sparer op til et italiensk vidunder, bruger jeg denne opskrift:
2,5 dl piskefløde
25 g flormelis
½ vanillestang (kornene)
3 æggeblommer (60 g)
1-2 æggehvider (30 g)
50 g flormelis
Pisk fløden stiv og glat.
Pisk æggeblommerne hvide sammen med de 25 g flormelis og vanillekorn.
Pisk hviderne til en glat marengs sammen med resten af sukkeret.
Vend forsigtigt marengsen sammen æggesnapsen og fløden. Fyld massen i forme og frys.
Det virker! Isen bliver blød, cremet og lækker uden antydning af iskrystaller, selv om den ikke bliver rørt under frysningen. Jeg plejer at fylde den i siliconemuffinforme - har nogle fine hjerte- og rosenformede - og de er lige til at vende ud på en tallerken. Når jeg fryser det hele i én skål, kan jeg lave iskugler direkte fra fryseren.
Opskriften skulle stamme fra Markus Grigo og teknisk være en vanilleparfait.
Man kan godt blande andre smagsstoffer i.