Her over sommeren har jeg haft en skrukhøne hjemme fra mine forældre på besøg i min kolonihave. Året før havde jeg daggamle kyllinger, og det gik simpelthen så godt og var rigtig hyggeligt.
Kolonihaven ligger midt i Århus og egentlig må man ikke have høns, men jeg tænkte at det går nok, er jo kun for et par måneder. Og da det bare er en høne med kyllinger larmer de jo ikke, og bliver aldrig opdaget...
Det gik godt og de voksede og voksede. Fik lov til at gå frit dagen lang. Men der gik ikke længe før min have ikke var stor nok. Pludselig var de oftere i naboens have end vores... Hmm, heldigvis var naboen ikke så ofte hjemme, så jeg prøvede at lokke dem over til mig selv igen, når jeg opdagede at de var væk. Inden de blev leveret tilbage til mine forældre, havde de dog indtaget de fleste haver i kvarteret. Så tror det blev opdaget...
Om ikke andet den dag, hvor de heldigvis gik inde i min have, de blev forskrækkede over et eller andet og hele flokken kom flyvende gennem hele haven og landede på taget af mit hus og det helt hysteriske klage kor startede, som om hver enkelt lille kylling lige havde lagt et æg. Dette stod på i ca et kvarter, og man kunne høre overraskede udmeldinger i nabohaverne 'Nej er der nogen der har høns?', 'Sikke dog en larm!' osv. osv. Og imens stod jeg og forsøgte at sige beroligende lyde efter bedste evne:) Pinligt og afslørende var det.
Hvad de præcis var blevet så bange for, forstod jeg ikke, før naboen dagen efter kom og spurgte og jeg havde set hans søns bold?
Drivhuset var deres foretrukne legeplads og opholdsrum når dårligt vejr, der blev støvbadet og leget hanekamp til den store guld medalje. Dette gjorde at alle planter i drivhuset var dækket af et tykt støvlag hele sommeren og alt skulle skylles rigtig godt for ikke at smage af fjer...
De lærte aldrig at de skulle sove i et bur i skuret, så da de fik fjer, skulle de hver aften, alle 8 plukkes ned af huset og en stor og vild syren busk. Men meget hyggeligt var det nu altså.
Da de skulle tilbage til vestjylland tog vi sammen bussen, det er jo også altid hyggeligt med offentlig transport og dyr. De var heldigvis søde og kom ikke med meget genkendelige 'hønselyde', så når de slog en trille eller stille gokken, kiggede mine medpassagerer sig omkring, men tror aldrig de kunne stedfeste lydene, jeg lod i hvert fald som ingenting...
Næste år tror jeg, at jeg skal nøjes med daggamle kyllinger, de er ligesom lidt mere stedfaste og larmer også mindre
Nyeste
Søges: Hobbyhønsehold til...
Fra JanusJanus 
