Hejsa.
Jeg er helt ny på dette forum, og også en ret ny hønseejer.
Jeg har 5 dejlige damer; En brahma, en mystisk lille blandings-høne, en farverolle og to sussex. Og slutteligt en farverolle-hane.
Brahma og blandingshønen lægger æg og har gjort det længe - de er lidt ældre end de øvrige tre damer.
Over de sidste 4 dage har jeg fundet 3 æg uden skal, liggende midt på gulvet i hønsehuset, to af dem var bristet.
Hvad skyldes dette, og hvad kan jeg gøre for at ændre det?
Hønsene har masser af skaller, fuldfoder og korn til rådighed i huset. Derudover er det fritgående og får derfor lys, sol og alt det grønne m.m de kan finde.
Tusind tak for hjælpen!