Hej Malene.
Tillykke med debuten som udstiller! Du er modig, når du tør gøre det på nærmest lykke og fromme.
At avle og også udstille Engelske Araucana er ikke så nemt. Dels er der jo ikke så mange råd at få, når racen knapt nok er repræsenteret herhjemme og frem for alt overhovedet ikke kendt af dommerne. De dyr der er blevet udstillet i år er blot anden generation på dansk jord, så det er skam udemærket. Jeg har lige læst i det grønne blad, at efter 50 år med blå Andalusier er det stadigvæk kun ganske få dyr der egner sig til udstilling

Nu er der godt nok lavet en standard for racen som er udemærket, men i min verden er det nu først og fremmest opdrætterne, der i dette tilfælde ved, hvad der er bedst og da vi nødigt skulle over i en gade hvor æglægningen forringes, samt farven på æggene, for at tækkes udstillingerne, så mener jeg vi er ude på et sidespor.
Det med kammen tror jeg ikke du skal tage så tungt, hos mig har det i år været et fåtal der har haft for stor kam og hvis du vil, kan du sagtens få en hane fra mig med lille kam og uden gult i fjerene til videre brug.
En skam at vi bor så langt fra hinanden, men hvem ved måske kunne du få en transport fra LU og hjem til dig?
Udtalelsen om, at du ikke burde udstille visse dyr af hensyn til publikum og de andre avlere er meget arrogant og jeg håber virkelig at du og andre med lyst til udstilling, vil se stort på sådanne bemærkninger.
Det er jo trods alt på udstillingerne, at de mennesker der er virkeligt interesserede i avl kommer og er man en garvet rotte kan man sagtens se forskel på skidt og kanel. Måske kan man lide racen, selvom den har lidt fejl hist og pist. Måske ønsker de selv at være med til forbedre kvaliteten. Det er jo det en ny race har brug for, ikke bare nogen der bare vil have den, fordi det er noget nyt, den er pæn i deres øjne og er nem at sælge.

Der hænger jo trods alt et kort ved hvert bur, så det er da blot, at gå forbi dem med dårlige point, hvis man ikke vil se på skidtet
At der er mange gode råd, at hente hos de garvede hersker der ingen tvivl om, dog skal man lige huske at have en mente, at vi taler om perlegrå, som har en sart fjerstruktur, som let kommer til at se slidt ud og her kan man bruge deres råd, så som at sætte en sort ind over og dermed prøve at ændre lidt på kvaliteten. Disse råd skulle så helst være fra folk som har erfaring med netop denne farve.
Enhver der ikke udstiller kan jo fortælle, at deres dyr er så og så fine uden at nogen kan drage tvivl om det, men de der tør vise deres dyr og stå ved dem er i mine øjne de modigste og sejeste.
Jeg skal på LU med en helt ny farve og mine haner er ikke færdige, tror jeg, men jeg kommer altså alligevel, så må publikum og dommere løbe skrigende væk, hvis de finder dem helt ude i hampen, de kan så glæde sig over de andre superdyr, men jeg håber også at de tænker over at der ligger mange års erfaring og arbejde bag disse superdyr.
Jeg kunne skrive en hel roman, som ingen gad læse om etik, hvad angår raceavl, kyllinger der bliver aflivet fra start, rugemaskiner der skal i brug for at man kan være med, selvom man rent faktisk hellere vil have skrukhøns o.s.v. Jo mere naturligt man vil have det, des mindre chance har du på udstillingerne.
Lad os se nogle høns, der er fra forrige år og lad os så dømme om det var en kvalitet der holdt.
VH Gunni.