Bandit, som er den høne der først blev skruk og fik 2 kyllinger midt i august er mit problem.
Hun var en perfekt kyllingemor, gik med kyllingerne i halvanden måned, så vupti gad hun dem ikke mere. Hun sagde meget kraftigt fra - så kraftigt at de fattede det lige med det samme. De gik så over til den anden kyllingemor og hendes 3 kyllinger, og her gik de så alle sammen.
Men hun er stadig efter dem

Ikke at hun ligefrem render hønsegården tynd for at finde dem, men hvis hun får øje på dem, løber hun efter dem hvis de er tætte på. Og hun hakker dem ret hårdt. De har lige siden den første dag hun sagde farvel til dem, rendt væk lige så snart hun var i nærheden af samme grund. Hvorfor gør hun det?? De ved godt hun ikke gider dem mere, og er okay med det.
Kan det være fordi hun er den høne der rangere lavest... tænker hun så "nyder" at der er nogen under hende?? Den anden kylligemor, som for nylig ikke gider dem mere, gør ikke sådan. Faktisk kan hun ind imellem finde på at opsøge dem og gå og hygge sammen med dem.
Problemet med Bandit er så stort, at jeg ikke tør lade kyllingerne sove i huset med de andre endnu. For der er ikke rigtig nogen der gør noget ved at hun er sådan efter dem (andre end mig) - og jeg sover trods alt ikke i hønsehuset

Det pudsige er, at kyllingerne er for pigernes vedkomne, lige så store som Bandit selv, og drengene er større. Men de er jo stadig kyllinger alligevel. Knap 3 mdr. gamle.
Nogen der har prøvet noget lignende? Og hvad gør man.... om noget??