Er ny hønseejer, fik den første flok på fire høns i sommers. Dejlige rolige høns, lagde fint med æg, meget tamme.
Overtog så fire "nye" høns for ca. fjorten dage siden, deres ejere ville ikke have høns længere, så vi overtog dem med glæde. Men... endnu ingen æg fra de nye høns, tre af dem er uden fjer på ryggen, ser dog pænere ud nu, de har gået i en lille hønsegård, så tænker de har plukket hinanden af kedsomhed. De er enormt sky. Især den ene er noget rød på det nederste af ryggen, den mangler desuden også et øje.
Alt i alt er jeg blevet en anelse frustreret, og vil bare høre, om jeg blot skal være tålmodig og give det tid?

Der er jo vendt lidt op og ned på det hele nu, de gamle høns lægger ikke længere æg i deres reder, efter at de nye er kommet til, de har fundet sig et andet sted i en hæk.