Her til morgen da jeg lukkede mine høns ud, fik jeg en grim overraskelse.
Døren til det lille hus, hvor mine MEDK går, stod på vid gab og alle dyrene var væk.
Der er intet spor af dem. Døren er lukket med en rigtig stor, kraftig skudrigel (jeg mener, de hedder sådan), så den kan ikke bare lige puffes eller skubbes op.
Der er helt sikkert to-benede, der har været på færde her. Om dyrene er stjålet, eller hvad der er sket, ved jeg ikke. Én ting er 110 % sikkert døren var lukket i går aftes, da jeg kikkede til dem, og den kan umuligt gå op af sig selv.
Jeg kan slet ikke sige, hvor ked af det, jeg er.

Og nu går jeg og er rigtig bange og bekymret for, hvad der ellers kan ske med mine andre høns. Jeg skal i hvert fald have sat hængelåse på de fire døre til det store hønsehus, og så skal jeg have fundet ud af, hvordan jeg kan låse smuthullerne. Det bliver nok vanskeligt, at finde ud af.
