Hej
Jeg er også jæger og er helt enig med Mikkel.
På vores fællesjagter er det i orden at skyde råbuk med hagl. Dog pointeres det på parolen, at man skal være meget opmærksom på skudafstand (vi siger maks. 15 m, hvilket er mindre end det officielt anbefalede) og anvende rette haglstørrelse. Når vi kommer længere hen på sæsonen, hvor rådyrene har fået tyk vinterpels, pointeres det kraftigt, at man skal være meget opmærksom på skudafstanden.
Hvis disse ting overholdes er det ingenting i vejen for at skyde råvildt med hagl. Det er ganske effektivt og chokeffekten fra skuddet lægger som regel dyret ned med det samme.
Mht. hagl vs. riffel, så skal man også vide, at et rådyr skudt med riffel sagtens kan løbe videre, selvom de er skudt perfekt. Min første råbuk med riffel fortsatte ca. 50 m efter skuddet. Den var skudt gennem både hjerte og lunge, så den var død... den vidste det bare ikke.
Jeg bliver lidt ked af det, når folk har dårlige/ubehagelige/voldsomme oplevelser med jagt. Jægere er for langt størstedelens vedkommende mennesker med stor glæde ved og respekt for naturen. Men som med alt andet, så går det selvfølgeligt galt en gang imellem.... der kan være tale om én af de få jægere, der har hovedet under armen, som skyder, når de ikke burde. Men man må også huske, at det kan gå galt for selv den bedste. I dette tilfælde har de så haft en god hund, der kunne afhjælpe situationen. Det kan se voldsomt ud, men er helt klart at foretrække, fremfor at rådyret var løbet anskudt videre.
Mange hilsener
Christine