I går da jeg kom hjem fra arbejde fortalte Per mig om en fantastisk oplevelse i hønsegården.
Mine landhøns havde "udedag", og gik og hyggede sig i haven og rundt om Per, som gik og malede bindingsværk. Pludselig lægger Per mærke til mærkelige hønselyde, men ignorerer det i første omgang. Lidt efter bliver han dog klar over at det er lyde der betyder at noget er galt. Han går over til hønsene og opdager at en af hønerne har et ben i klemme i en trærod. Han tror at hanen er i gang med at hakke hende i hovedet, men efter et øjebliks panik og overvejelser om en hurtig henretttelse, opdager han at hønen er så træt af at ase og mase med at få benet fri, at hun ligger kraftløs med hovedet nede i mudderet. Det hanen gør er at løfte hendes hoved op og prøve at få hende op at stå. Hanen der normalt er fredeligheden selv er ikke meget for at lade Per komme til hjælp, men gør dog trods alt ikke noget. Per får hurtigt befriet hønen (hvis hun bare havde samlet tæerne i stedet for at sprede dem kunne hun havde befriet sig selv) og sidder med hende på skødet og varmer hende mens hanen går klukkende rundt omkring ham. Og efter lidt varme er alt atter fred og idyl i hønsegården. Og hønen ser ikke ud til at have taget skade. Dygtig hane, ikke? Tænk sig at kæmpe så indædt for en af konerne.
