For ca. 10 år siden tog jeg Talos med hjem fra Kreta. Den gang krævede det en sundhedsattest fra en dyrlæge, en vandtæt transportkasse, tilladelse fra flyselskabet, og en rabiesvaccination, som var mindst 30 dage gammel.
Jeg fik god hjælp fra en lokal dyrlæge.
Talos sad i transportkassen på mit skød i kabinen på turen hjem bortset fra start og landing, hvor kassen stod under sædet foran mig.
Alt gik fint og uden problemer.
Mit råd er, at du får hjælp fra en lokal dyrlæge. Tilladelsen fra flyselskabet fik jeg via vores lokale guide, den var heldigvis skriftlig, og egentlig bare et venligt håndskrevet brev på dansk, hvor jeg fik ok og held og lykke med katten. Heldigvis havde jeg noget på skrift, for pludselig var der to emsige sikkerhedsfolk i lufthavnen, der forlangte bevis på at jeg måtte have ham med. Men de godtog heldigvis brevet.
Held og lykke med dit projekt. Der er sørgeligt mange katte og hunde i Grækenland, som lever et kummerligt liv. Og så for resten rigtig god tur.