Desværre ikke til hønsemesse, men fordi manden syntes det kunne være fedt hvis jeg tog med ned på verdens største udstilling for 5-aksede maskiner, skærende værktøjer og roterende dimser i alle mulige afskygninger.....
Damn det er stort det messeområde

Bare for sjov, og for at kunne forklare mine svigerforældre hvor stort det er, fik jeg printet en masse tal oplysninger ud dernede; og for jer der ikke har været der før er her et par stykker:
Total areal: 1.000.000 m2
Hal areal : 466.100 m2
Største hal : 69.890 m2
Mindste hal : 3.225 m2 i grundplan ( det er større en den grund jeg bor på

)
Total areal hvor der skal være hønse udstilling : 36.505 m2
Udendørs areal : 58.000 m2
Vi var der i 8 timer mandag og 5 1/2 time tirsdag, og gik fra én hal til den næste ( der var udstillinge i 16 haller ), og til sidst fulgte jeg bare med uden helt at kunne koncentrerer mig om de ting vi så eller holde styr på hvor vi var og om vi havde set tingene før... men det var imponerende og overvældende.... Og helt fyldt med japaner i jakkesæt
Jeg har aldrig set så mange mennesker, ikke kun japaner, i jakkesæt, og de stæssede rundt mellem hinanden og talte i mobil tlf, eller også stod de udenfor, røg og talte i mobil tlf.
Jeg tror ikke at den japanske regering har kørt kampagner for at få folk til at holde op med at ryge, for der blev i den grad pulset løs.
Desværre er manden min ikke rigtig indstillet på at en fjerkræ messe er af samme interesse som en messe for værktøj, men det kan jo være jeg får overbevist ham næste år

Lene