Vi har en påfugl (Henning) herhjemme, og han går sammen med vores høns.

Jeg fik af vide at så længe hønsene var der først, så skulle det ikke være noget problem. Vi havde så godt nok Henning først, men vi lukkede hønsene ind i indhegningen, hvor de skulle gå sammen, først, og så kom Henning derind efter nogle dage. I starten var der lidt hakken efter hinanden, men det er ovre nu, og nu går det faktisk rigtig godt.

Henning er ikke decideret tam, men man kan komme rimelig tæt på ham. Min kæreste har næsten håndfodret ham. Vi har ikke oplevet at han vil bide eller nappe. Hvis han er utryg eller andet, så går han bare sin vej.
Henning får det samme som hønsene her - korn, hønsefoder og majs. Og så spiser han hvad der er af grønt i deres udendørs gård.