Kære alle !
Jeg må søge trøst i forum hos alle jer søde mennesker.
Det bankede på døren her kl 20 og en brødebetynget herre med hund i snor fortalte, at hans hund havde angrebet et par af mine høns inde i vores have. Hvad siger man så? hunden skal selvfølgelig ikke fise rundt i vores have, og manden var da også klar over sit ansvar (prisværdigt dog, at han giver sig til kende).
Jeg måtte i gang med eftersøgningen, og det lykkedes mig trods tusmørke at finde en der gemte sig i hækken (fjer over alt) og en der trykkede sig i mod en stak fliser. Begge spjættende og ikke opretstående. Jeg gjorde hurtig process... skulle måske have set dem lidt an først ?
To flotte Orpingtoner.. suk. De tre øvrige i flokken (1stk blanding + 2 blomsterhøns) var måske lettere til bens og sad fredeligt på pinden i huset.
Min flok (11 stk dag-gamle fra marts) var efterhånden nede på 5 stk efter sidste hane-slagtning i week-enden, og nu skulle æggene til at komme. Det var en høne og den sidste hane der røg, så nu må vi værne om de sidste 3 stk. Alle så vidt jeg kan se høns, men kun en lægger æg nu efter 24 uger ?
Ja, der er mange slags oplevelser på programmet som hønse-ejer.
mvh
Peter