Hej Benny
Tak for dit svar. Jeg er rigtig glad for de gode råd!
Jeg har studeret min høne, og jeg er faktisk ikke sikker på, om benet overhovedet er brækket. Det virker nærmest som om, benene bare ikke kan bære den - og det bliver værre, synes jeg. For et par dage siden er endnu en høne/hane begyndt at humpe, så jeg begynder at spekulere på, om jeg har været uheldig at få nogle kyllinger med skøbelige ben? Eller om jeg behandler dem forkert!
Jeg har fået kyllingerne som daggamle. Allerede indenfor det første døgn tog vi livet af een af kyllingerne, som slet ikke kunne stå oprejst, og som blev trampet ned af de andre.
Nu er kyllingerne ca. 10 uger. Jeg har fodret dem med kyllingefoder, som jeg købte samme sted som kyllingerne. De går meget ude, så de spiser også græs og andet grønt + myrer og orm og den slags. De har også fået kogte grøntsager og ris. De sidste par uger har de fået en ny slags foder, som skulle svare til deres alder.