kylling med brækket hofte?

[Marianne Vedel]

Jeg kan godt forstå, at du ikke kunne klare det, jeg synes også det er ekstremt ubehageligt.
Godt du hjalp kyllingen.

[regitze]

tak, Marianne!
man vil jo gerne være en bonderøvinde.
men her kom jeg til kort.
måske var det bare ikke lige dagen til på egen hånd at lære at knække halse.
men så kan man jo så meget andet.
du har været en god hånd i ryggen i dag:)

[Ankerine]

I princippet kunne vi jo også selv skyde vores gamle hunde og katte - det gør vi bare ikke. Så hvad er forskellen egentlig? Nej, det er ikke latterligt at gå til en professionel. Måske kunne en nabo have gjort det og have sparet dig for nogle penge. Men helt ærligt: du handlede og kyllingen lider ikke mere. Det er vel sådan set pengene værd, ikke? Noget andet er så at det er praktisk at kunne selv. Det giver jo mulighed for at kunne handle med det samme. Ventetiden er jo ikke sjov for nogen af parterne. Men mon ikke også at du lærer det?

[pilegaarden]

Vagt i gevær, som man siger.

Regitze, du er nødt til at lære det. Ja det er helt sikkert hårdt første gang, men derefter bliver det gradvist lettere. Men man kan altså ikke betale små 300 kr hver gang man skal have aflivet et stykke fjerkræ.

Har du ikke en nabo der evt kunne have hjulpet dig? Dr. Dyr må absolut være sidste udvej i en sådan situation.

[Soffy65]

Jeg forstår også dit dilemma. Det er heller ikke noget jeg bare kan gøre.
Måske det bliver lettere engang, for jeg har faktisk taget livet af to fugle.

Den ene var en af mine vagtler (jeg havde for mange år siden) den væltede rundt og virrede med hovedet og var tydeligvis meget syg. Det kunne jeg ikke klare at se på så efter et par minutter tog jeg resolut og drejede halsen om på den.
Og smed den fra mig og rendte ind i huset. 
Måtte bede min kæreste begrave den.

Den anden var en stor kylling der opførte sig ligesådan. Jeg havde tilfældigvis spaden med, da opdagede den. Slog kyllingens hoved ind mod stolpen i hønsegården og huggede hovedet af med spaden. Der rystede jeg også på hænderne resten af dagen. 

Mon ikke det går over med tiden? Ellers skal jeg aldrig slagte mine egne høns!

[Tanja Pedersen]

Jeg griner bestemt heller ikke. Jeg kan sagtens forstå dig. Godt du hjalp den lille fyr videre .

Jeg har endnu ikke stået i en situation hvor mine høns eller kyllinger skulle aflives, men jeg har efterhånden hjulpet en del fugle på vej, som katten har såret. Det er aldrig sjovt, og jeg kniber en tåre hver gang, MEN det hjælper at vide, at fuglen ikke lider mere. Jeg bruger denne metode: En mursten som underlag og en flad sten i hånden. Læg fuglen på murstenen og hamr den flade sten så hårdt du kan ned i hovedet på fuglen. Flere gange i rap. Fuglen spjætter pga. nerverne, men tro mig, den er død ved første slag. Jeg går altid så hårdt til værks, så hovedet bliver helt fladt .

Den med rosensaksen tror jeg ikke jeg ville kunne .

[Pjaltenborg]

Det vigtigste er at kyllingen blev aflivet  

Resten er jo op til vores egne individuelle valg.

Fremadrettet ville jeg så ..hvis jeg var dig ...lige finde ud af hvor du kan hente hjælp næste gang du står i sådan en situation ...for ja ...der bliver en og også flere næste gange.

det er slet ikk usandsynligt at du kan finde nogle her via forum ...men det skal være flere forskellige i tilfælde af det skal gå hurtigt som her. Så der større sansynlighed for at en kan springe til med det samme .

Der er flere herinde (inklusiv mig) der gerne hjælper/vejleder i det med aflivning og slagtning  

[regitze]

tak for jeres gode kommentarer, de giver megen stof til eftertanke.
normalt er Claus hjemme, og det er ham, der er mand for at slagte og aflive syge og skadede fugle.
så normalt er det heldigvis ikke et problem.

og sjovt nok kom en forhenværende nabo på besøg i dag. det var ham, der fik hidset os op til at holde høns for små fire år siden. og han blev pivforarget over at jeg ikke havde ringet til ham.
men i mit hoved var det svært at bede om sådan en ufornøjelig tjeneste.

Pilegaarden og Ankerine, I har ret. jeg bliver nok nødt til at lære at aflive, når der er skader, der ikke bare kan vente eller ses an. jeg kan jo ikke gå rundt med Claus i hånden hele tiden.
og den første flaske whisky var jo også den værste i sin tid.
det hører givetvis med til at være en ordentlig hønsejer med respekt for sine fugle at afkorte lidelser med det samme.

jeg håber, at andre novicer i samme situation som mig kan lære af denne her tråd, når de søger lignende assistance.
der er mange gode tanker og metoder at notere sig.

[Marianne Vedel]

Her i huset er det også normalt Søren, der klarer den slags, men det sidste halve år har jeg jo været græsenke fra mandag morgen til fredag aften, og så længe kan en lille, lidende kylling bare ikke vente, så jeg har været nødt til at lære det.
Jeg kommer aldrig til vænne mig til det, men jeg ved, jeg kan gøre det, når jeg skal. Hvis Søren er hjemme, får han stadigvæk tjansen.