Nusse-dyr eller dødsangst?

[Bolding]

Her til aften besluttede jeg at det igen var tid til at få kigget lidt nærmere på mine ænder og få tjekket, næb, ben, øjne osv. og så få puttet dem i deres hytte. De er bestemt ikke tamme og det kræver en lidt intens jagt og en god portion tålmodighed at fange dem på deres 80 kvm. De flakser ikke forvildede omkring når de skal fanges, men man skal trænge dem op i et hjørne hvor man så kan tage dem. Når man først har fat omkring dem, så er de fine nok at håndtere.
Den sidste jeg fik fat i til aften stillede jeg på taget af andehytten mens jeg mærkede ben efter og følte hvordan dens foderstand var. Så lagde den sig ned helt afslappet med pænt buet hals. Jeg aede den ned langs ryggen og omkring halsen uden at holde fast på den. Den endte med at ligge der med halvt lukkede øjne og ind imellem flyttede den hovedet lidt til side så jeg kunne komme til at nusse den der hvor halsen møder kroppen (de er helt vildt bløde lige der  )
Nu vil jeg jo rigtig gerne tro at den er en kommende kæleand, men jeg kan ikke lade være med at tænke på om anden mere har tænkt: Pis, nu skal jeg dø så jeg kan lige så godt lade være at gøre modstand.
Hvad tror I?

[Helle K.]

Nu vil jeg jo rigtig gerne tro at den er en kommende kæleand, men jeg kan ikke lade være med at tænke på om anden mere har tænkt: Pis, nu skal jeg dø så jeg kan lige så godt lade være at gøre modstand.
Hvad tror I?

  Det ville da være rigtig dejligt, hvis du har spottet din kæleand og det kan jo være, at den bliver nemmest at gøre håndtam.......meeeeen, uden at vide så meget om det, så hælder jeg nok også mest til din egen overvejelse om, at den klart så sin sidste time komme

Den oplever måske nu, at du har sparet dens liv, så nu bliver den helt vild glad for dig

[Storm-Olsen]

Jeg tror også mest på det sidste. Den har spillet død / bevidstløs af angst.

Prøv med godbidder i stedet

Det kan jo være den er følsom og let påvirkelig generelt.

[Gåsepigen]

Den kan selvfølgelig også have indset, at du egentlig var ret ok.

Jeg har indtrykket af, at mange dyr instinktivt prøver at undgå at blive fanget af flagrende arme. Min ene kat, Leo, som er en rigtig kæletrold, hopper forskrækket væk, hvis man pludselig rækker armene ud efter ham. To sekunder efter er han selv hoppet op på skødet og står og trykker hovedet ind i ens ansigt.

Keld kan heller ikke lide at blive fanget ind. Heldigvis kommer han susende, når jeg holder en godbid frem, og når han først er helt tæt på, vil han gerne nusses. Men hvis jeg rækker armene ned mod ham fra en meters afstand, trækker han sig tilbage. Med mindre jeg sidder i sengen, og han gerne vil op. Så er armene åbenbart ikke så farlige...