Det er for mig en stor glæde og fornøjelse næsten dagligt at besøge forum for hyggens skyld, for oplysninger, for viden og for at følge med i, hvad der sker i "hønsefamilien".
At det kan lade sig gøre på dette fantastisk gennemførte forum, som altid er i orden og foregår i en god og hyggelig tone, kan vi takke vores administratorer for. Stor tak til jer, for det arbejde I lægger i, at vi medlemmer kan debatere stort set alt her i vores "hønseinteresseoase"

Jeg kunne også godt tænke mig at bruge lejligheden til opfordre os til at huske, at støtte forum økonomisk, så der fremadrettet kan blive ved med at være midler til, at forum kan blive ved med at holde den samme høje standard. Jeg nævner dette, bl. a. fordi jeg desværre må indrømme, at jeg selv efter næsten tre års medlemskab først for nylig skammeligt opdagede, at jeg aldrig selv havde bidraget til forum, som jeg værdsætter meget højt.