Nu skal jeg til det igen!
Og jeg får allerede sved på panden - bare ved tanken.
Jeg skal nemlig snart ha solgt ni dværg-wyandotkyllinger i blandede aldre og sikkert osse snart et par silke-haner eller flere.
Og jeg ser det for mig:
Den første får jeg fat i under falske forudsætninger. Jeg lokker nemlig med god mad, som de er vant til at jeg kommer med. Og når de så står der og spiser tillidsfuldt lige foran mine fødder, snupper jeg let en af dem.
Men så er det osse slut!
Nu har resten opdaget, hvad jeg i virkeligheden er ude på. Jeg spæner rundt i hønsegården - fuldstændig uden held (de kan nemlig løbe ind under huset, og det kan jeg ikke) - indtil jeg gir op og venter til de er gået ind om aftenen.
Og så lister jeg ind og tar den første af de næste - næsten uden problemer, men så er det osse slut med idyllen der!
Der blir flakset og kaglet og skræppet op, og det flyver rundt med høns og kyllinger og fjer og spåner.
Og til sidst er det lykkedes at indfange de stakkels væsner, som så skal sidde i en flyttekasse indtil næste dag, hvor der kommer en køber og kigger på dem.
Og nu er det altså at jeg spørger:
Hvordan gør I egentlig?
?
Er der nogen som kan hjælpe mig ud af det netop skitserede scenarie?
Jeg kan huske, at min mormor havde et langt, tykt stykke ståltråd, der var bøjet som en krog i den ene ende. Den indfangede hun høns med når de skulle slagtes og i gryden. Men den metode har jeg ikke rigtig mod på.
Det skal siges, at mine fjerkræ er rimelig tamme. Dvs at de kommer helt hen til hånden, når jeg har en godbid, men de er altid på vagt, og selv den mindste pludselige bevægelse får dem til at flygte med lynets hast.