Fruen havde jo som før omtalt begivet sig ud i et lidt større hønsehold end det oprindeligt var meningen… det skyldes ikke udelukkende den noget fleksible rygrad (læs som en regnorm) men i lige så høj grad var der tale om naturens kalden og KRAV i form af 3 skrukkende høns… nå hvorom alting er, så havd hun jo fået anskaffet sig ikke mindre end 46 kyllinger til de 3 skrukkende damer!
Det gik ganske forrygende i de tre ”små” familier, kyllinger og høns trivedes glimrende i hver deres hus fru Skruk i det gamle nedlagte kaninbur, fru Skrap i det dertil indkøbte og superpraktiske kaninbur på fødder og m. udtræksbakke til det der falder af, når kyllinger sidder

og så fru Sød i luksushønsepaladset m. egen løbegård og indvendig trappe… jooooo der var så dejligt ude på landet… kornet stod grønt og voksede … det gjorde majsen også… og se DET var et problem! Fruen i huset er af lettere neurotisk og meget mistroisk karakter, hun tiltror ræven onde hensigter og er overbevist om at den går og slikker sig om munden ved tanken om alle de deeeejlige kyllingestege, der vandrede fuldstændigt uvidende om i Fruens have! …. Hegn blev købt … i dyre domme… kyllingerne havde efterhånden indtaget ikke kun haven på 767,5 m2 men også bøgehækken og området på op til 1 m. UDEN for hæk og hegn… Fruen kunne ikke rigtig forliges med tanken… Majsen om gården voksede og voksede og efterhånden kunne en elg næsten gemme sig deri… ja ikke at der var eller er elge i området, det er mere sådan størrelsen Fruen tænker på… og så kan Mikkel det skarn (og her tænkes ikke på den rare Mikkeldreng fra Esbjergegnen – men på den firbenede slags) jo sagtens gemme sig, idet han jo ikke er så høj men SNU DET er han …
Fruen fandt det elektriske hegn frem, men ville det nu virke??... og hvordan skulle manden så komme til at klippe hæk … livet var tungt og besværligt … Fruen kunne dårligt falde i søvn om natten, og om morgenen drog hun så et lettelsens suk, når det viste sig at Mikkel havde søgt andre steder DEN nat… men Fruen er matematiklæreruddannet og VED at sandsynligheden ikke taler for at Mikkel vil forblive på den rigtige side af hegnet eller i den anden ende af sognet… så hvad nu!! Kyllingerne levede, pippede rundt og levede i det hele taget i lykkelig uvidenhed om Fruens bekymringer :O … Så en aften da Fruen skulle ud og lukke for de små havde de ældste kyllinger valgt at nu(!) GAD de ikke bo i kaninburet længere – det var i mellemtiden blevet invaderet af ørentviste, så flytningen var såmænd ganske begrundet – de havde taget opstilling i havens mindste æbletræ og det stakkels træ svajede faretruende under vægten af 12 velvoksne kyllinger… Fruen tog en rask beslutning! Der måtte ske en forflytning!!
Straks dagen efter begyndte hun at tømme resten af den længe, hvor hønsehuset er indbygget, for mandens opmagasinerede genbrugsdimser (læs: skrammel) og fik ryddet op! Det i sig selv var en lise, men endnu glædeligere var det at opdage at der ville være plads til ikke bare ét! Men faktisk hele to! Nye kyllinge/hønsehuse… bevæbnet med vatterpas, boremaskine, karmskruer, naboens køkken og diverse bore-skruemaskiner m.m. gik Fruen i gang … efter en omgang hold i ryggen, en masse asen og masen og diverse blå mærker og mindre uheld, samt indtagning af umådelige mængder pindis (det ligger så heldigt, at den fryser, der ikke er plads til i huset, står i netop den længe hvor hønsehuset 2 nu også befinder sig) manden havde været så letsindig at købe stort ind hos Hjemismanden… Ja, så blev det nydeligste hønsehus færdigt m. eget vindue, dør og 3 meget fine sidepinde samt diverse … et hjem for konger…
MEN MEN MEN kyllingerne befandt sig jo stadig i haven… hvordan skulle Fruen dog få dem overbevist om at de skulle over i hønsehuset 2? Ihukommende at høns skal fanges om aftenen/natten ventede Fruen så… og natten faldt på… kyllingerne havde igen taget opstilling/sætning i det stakkels og efterhånden noget hårdt prøvede æbletræ … Fruen listede ud og fangede uden den store dramatik kylling 1 og 2… bar dem over i hønsehuset og gik tilbage for at fange nr. 3 og 4 … også det gik rimeligt let og smertefrit.. for såvel kyllinger som Fruen selv… men så var det som om kyllingerne havde fået nok! De ville ikke fanges… nej, DET ville de ikke, så nu måtte Fruen ty til list, fiskenet og diverse forhindringer for at få fanget de sidste … det lykkedes … med alle undtagen EN, en fræk og ret selvstændig hanekylling ville ikke fanges og valgte derfor at kamuflere sig som busk – hvilken busk fandt Fruen aldrig ud af, da kamuflagen var meget effektiv og bæstet i øvrigt, meget mod kyllingenatur, valgte at holde op med at pippe… noget der ellers havde været med til at afsløre dens kuldsøskende
Fruen kunne godt se at det var temmelig besværligt at flytte kyllinger på denne måde og besluttede at manden i huset skulle hjælpe med at flytte kuldet fra fru Skrap. De holdt til i det lille kaninbur og var så umådeligt nemme at flytte. Det var bare at lukke for døren og bære hele herligheden over i hønsegården, hvor buret så kunne åbnes igen og kyllingerne komme ud, når de lystede.
Således med. 24 kyllinger vel inden døre og velforsynede m. vand, mad og lidt lækkert (kanariefuglefrø) gik Fruen i seng og håbede at den sidste kylling om morgenen ville indfinde sig og være til at fange og familiesammenføre.
Næste morgen vågnede Fruen ved lyden af en yderst ulykkelig kyllingepippen – iført en lettere mundering (som læseren her skal forskånes for beskrivelse af …) gik Fruen ud i gården, hvor pippene kom fra og her(!) stod den nu ikke helt så kække hanekylling udenfor hønsegården og kunne ikke komme ind – Fruen åbnede døren og straks smuttede det lille kræ ind til resten af flokken og pipperiet stoppede!...
Fruen havde jo været noget bekymret for om kyllingerne nu ville kunne enes med hønsene i gården? Men den bekymring var ganske overflødig! Fruen havde nemlig – uden dog at være sig bevidst om sin egen snedighed – haft høns og kyllinger i fri dressur i haven så mange gange, at der ikke var nogen som helst problemer med de små og de store… der var blot idel lykke og idyl i hønsegården…. Fruen sov så godt den aften…