Klappedyr

[Majs]

Nu har jeg læst en del i lange tråde om kalkben og må indrømme at jeg har det lidt dårligt overfor min kære hønemor som nu går med pigviner jeg synes jo nok hendes ben er lidt tykke, det ene mere end det andet og er sikker på at det må være kalkben.
Jeg har forstået at vaseline, et tykt lag fedt kan afhælpe, så det vil jeg prøve.
Jeg har bare et spørgsmål omkring al den behandling, jeg kan altså ikke bare lige tage fat i hønen uden hun bliver gal (med kyller eller ej), gør i noget for at vænne dem til menneskehænder, tager dem op fra små og vænner dem til det, for mine er ikke (selv om jeg gerne ville tro det) klappedyr.
Kan man, hvis man tager dem op hver dag fra de er kyller, vænne dem til til det?

Mvh.
Majs 

[Wanda]

mine var bestemt heller ikke klappedyr da jeg fik dem. De to hybrider var nemme at få tamme, de var så madglade at det bare var at holde lidt lækkert i hånden, så kom de, og snart kunne de snakkes med. Brahmaerne er ldit mere reserverede, men er på vej, fra i starten hvor de fes over i det ene hjørne, så "tåler" de da at man lige aer dem nu og de kan nemt fanges, omend de syntes jeg er lidt ond når jeg gør det ;-)
Jeg har simpelthen siddet flere timer i hønsehuset når de er gået på pind og har fortalt dem en masse historier alt i mens jeg har vænnet dem tila t blive rørt ved (berøring og genkendelse af stemme håber jeg gør en masse) så tag du en lille kasse med ud at sidde på og evt et Se og hør eller dagens avis, og læs lidt højt for dem de vænner sig til lyden af dig, og så elelrs hav lidt lækkert i hånden til dem og bare nus dem stille og respekter når de går væk... det har jeg gjort, og det fungere fint her.

[Majs]

De kommer jo strømmende imod mig fra alle verdenshjørner når jeg kommer hjem fra arbejde, (og såmænd også på alle andre tidspunkter) og de spiser af min hånd, jeg føler mig også dejlig tæt på dem. Det er mere det med at røre dem, det bryder de sig ikke om, som f.eks. mine katte.
Jeg har set dejlige bondegårdsbilleder her af børn med høne i favnen og det jo meget idyllisk, men hvordan pokker kan man lige få dem så tamme og ovenikøbet få dem så trygge at de går ind i stuen  som røde mor hos J.Bernau (jeg ved så ikke om de lige bruger kattenes kradsetræ) eller om jeg ønsker det.....but anyways...?

Mvh.
Majs 

[Magnus]

Høns er simpelthen ikke kælne. Det har noget med instinkter at gøre. Kattemødre slikker deres børn, mens hønemødre bare varmer dem. Hvis en høne skaber sig over at blive båret på, kan det derfor hjælpe at holde den for øjnene.

Mit råd er: skal du røre dem, så gør det efter sengetid. Du kan måske godt tillade dig at tage en enkelt høne op indimellem. Men ikke hele flokken efter tur. Så bliver de mere og mere mistænksomme, og vil til sidst flygte for liv og lemmer.

Hvis du hårdnakket insisterer på at have høns uden berøringsangst, så er det da ikke udelukket. Især ikke med mindre hønsehold, og masser af fritid. 
Start med at stryg hende let over ryggen. Hun vil givetvis trække sig væk, men hvis der ingenting sker, vil hun til sidst lade som ingenting. Så kan du begynde at tage hende op. Det værste du kan gøre, er at løbe efter hende.

Jeg har selv prøvet (med en Sussex/Landshøns hybrid) at en hanekylling bare fandt sig i, at jeg stak hånden ind under ham, og løftede. Han kæmpede som en rasende for at få benene fri, men da han først kom fri, satte han sig bare mageligt til rette på min udstrakte hånd.

[Hanne Lottrup]

Min erfaring er som ved de fleste dyr - godbidder! Jo mere fedteri jo bedre og så bare sætte sig ned lige så stille. Berøringen kommer langt senere

Spørg evt Børge - han er efter sigende fantastisk, til det der med at gøre høns totalt tamme

[Berit]

Jeg holderogså på godbidder, og når 1 spiser af hånden ja så tør de andre høns også.  Jeg håber da også snart at jeg kan komme til at snusse dem 

[Liv]

Tja, jeg er bare glad for at mine wyandotkyllinger tør komme ind på ca en halv meters afstand af mig, når jeg en gang i mellem giver dem lidt korn, når de er ude og gå tur i haven. De kommer også så tæt på, når jeg har min søn på 9 måneder med mig. Kyllingerne bliver ikke bange selvom han råber højt og spjætter med arme og ben fordi han vil hen til dem. Det er dejligt! Jeg har ikke taget mig tid til at gøre dem trykke ved mig, så det er nok det tætteste jeg kommer på dem. Men det er ganske ok for mig.

[Wanda]

Høns er simpelthen ikke kælne. Det har noget med instinkter at gøre.

Jeg havde for år tilbage en flok plymouth Rock tværstribede som vi havde fra små varmekrævende kyller. Da de var store hoppede de op på skødet og satte sig til rette og skulle nusses, og en sad enddda som en anden papegøje på skulderen, og sad der gerne mens jeg f.eks gik og mugede hos hestene.
Men ok, de var vant til hænder da de jo gik inde i stuehuset under varme de første uger, så det har nok haft en betydning. Men kælne, det var de ihvertfald.