Jeg har også brugt rugeanvisningen fra Amerka Thisted. Det har dog aldrig givet det store resultat.
Derfor var jeg noget sløset med luftfugtigheden ved en af rugningerne hvor jeg ikke havde vand i maskinen og tænkte at det kunne også være lige meget da der formentlig kun kom nogle ganske få defekte kyllinger ud af rugningen.
Alle æg klækkede og alle kyllinger var fejlfri.
Derfor ruger jeg modsat andre uden vand i maskinen.
Jeg har ofte tænkt på hvordan en vildand der ruger i et kirketårn transportere de mange litter vand der op når hun måske skal flyve en halv til en hel km. for at finde badevand.
Jeg har aldrig set at de er kommet flyvende med en spand.
At luftfugtigheden skal hæves voldsom når fasaner klækker virker også lidt underlig.
Dette sker ikke i naturen. Det vil kræve at der kom et voldsomt regnskyl lige som kyllingerne skulle klække.
På et tidspunkt kendte jeg en fjerkræ avler der fik en stor motorruger.
Han kørte med høj luftfugtigfhed under rugningen og hævede den ekstra under klækningen med det resultat at han fik en kylling ud af 100 æg og denne var meget blød og havde svært ved at gå.
Man kan have en midstanke om at den havde vand i benene
Der er i hvertilfælde ingen der kan overbevise mig om at vand i maskinen og høj klække fugtighed er det rigtige udfra de resultater jeg har opnået ved rigtig mange rugninger.
Det eneste tilfælde der kræver fugt er Europæiske vagtler og fugle fra regnskoven. Her er der ingen tvivl om at for lav luftfugtighed vil udtøre ægene.