Kanon gjort. lige i min ånd
Erik har ret. Der sidder tusider og atter tusinder høns tilbage i det forkvaklede bursystem. Men vil man redde hele verden, ender man med ikke at redde noget. Al forandring begynder i det små, ved at én eller flere tager sagerne i egen hånd.
Og så er der, måske det vigtigste. Sidegevinsten. Når I befrier en lille flok burhøns, får flere kendskab til, hvad det virkelig er vi byder disse dyr i grådighedens navn. De ser, hvad de sølle ægmaskiner kan udvikles til, hvis de får lov. De ringe i vandet er måske det vigtigste.
Jeg har selv et par Isa Brown, der var beregnet til industriproduktion. Derfor er de blevet næbtrimmet... jeg fik det dårligt, første gang jeg så dem. Én drikker vand som en hund. Labber det i sig, fordi halvdelen af næbbet er væk. Det svarer til, vi fik klippet læberne af og slået fortænderne ud, og skulle spise sådan! Magen til svineri. Med god pleje, masser af blødfoder og frie forhold, har de udviklet sig til særdeles livskraftige tamme og nysgerrige høns.
Med slet skjulte bagtanker viser jeg dem frem til alt og alle - især børn. De fleste bliver forundret over, hvor tamme, sjove og intelligente de er. Jeg håber at plante en erindring om, hvad det er vi gør ved de dyr, når de engang skal ud og købe æg. Det er svært at være med til at behandle dyr dårligt, når man ikke længere har dem i en armlængdes afstand i sin bevidsthed.
Endnu engang tillykke med redningsaktionen. Det var rigtig godt gået.
