
For 2 dage siden lå min mindste kylling og var død i hønsehuset. Den blev pludselig syg; lå på siden, kunne ikke stå på benene og var meget kold. Jeg tog pakkede den ind og lagde den under varmelampen. Efter nogle timer vågnede den op og kom ud til hønsene og de 3 andre kyllinger. En time senere var den gal igen; den sad ned, var svag i benene, hang med hovedet, forsøgte at følge de andre rundt i haven, men faldt "i søvn" så snart den nåede de andre. Ind under varmelampen igen osv, dagen lang. Næste morgen lå den og var død i hønsehuset

Tænkte at det måske hang sammen med, at den var den mindste og knap så stærk som de andre kyllinger.
MEN NEJ! Har lige igen hentet endnu en kylling ind med de samme symptomer. Det er som om benene ikke rigtig kan bære dem? Det piner mig og jeg ved som nyerhvervet kyllingeejer ikke mit levende råd. Hvad sker der mon med dem?
Det er gl. dansk dværghønserace. De bor i et stort hønsehus, med frodig hønsegård og fri adgang til stor have. De bliver, på anbefaling, fodret med vildtfoderblanding og de får, foruden alt det de finder i haven sammen med hønsene, sesamfrø, rosiner og solsikkefrø. De støvbader dagligt. De ser sunde og raske ud. Jeg vil blive meget glad for et bud på situationen.
De bedste hilsner
Anette