Skal forsøge at gøre det kort (og jeg skal nok præsentere mig andet steds ;-))
BaggrundVi har fået 2 stk 2 mdr gamle gæslinger af naboen, da de havde hver deres handikap og blev hakket på af flokken. Naboen har et - efter min mening - meget primitivt, grænsende til afstumpet forhold til dyrevelfærd. Derfor er det desværre ikke relevant at spørge dem til råds.
Begge gæs har næsten færdig voksen fjerdragt, mangler kun på halsen. De er utrolig tamme, og tillidsfulde, og følger een når de kan komme til det. De vil gerne nusses.
De ankom lørdag. Efter råd fra naboen fik de lov til at gå i vandet i vores sø. Første gang de prøver det. De har fået to store bokse at gå i, i stalden, med egen lem ud til det fri. Har levet af græs og vand siden de kom. Vil ikke ha' den knækkede hvede eller havregryn vi har tilbudt dem (det er hvad vi lige har hjemme). Søndag var den største (den der nu er syg) nede og soppe og drikke i søen to gange.
ProblemetDen gås spørgsmålet drejer sig om, haltede let og var ifgl ejeren kommet tilskade i stalden. Er ellers stor, flot og meget livskraftig. Alt var vel da jeg puttede dem for natten søndag aften.
I går var de selv gået ud, tidligt om morgenen, og lå og puttede og sov udenfor, da jeg så til dem ved 8-tiden. Da jeg kigger til dem igen ved 10-11-tiden lægger jeg mærke til at han ligger ned og spiser, og ikke rejser sig som han plejer da jeg kommer. Og han har ligget ned siden. Hvis man prøver at løfte ham op at stå, kan han ikke støtte på benene. Og højre ben er lamt, hænger slapt ned. Samme ben er konstant strakt bagud når han ligger. Ledene er hævede: fod, ankel, knæ (eller kode, hase, knæ i hesteterminologi - aner ikke hvad det hedder på fjerkræ

), men han viser ikke umiddelbart smerte når man rører ved benet generelt eller ledene. Han har heller ikke umiddelbart nogen mærkbare brud.
Han spiser godt - især mælkebøtter er et hit

, men drikker ikke meget (synes jeg - har hørt at gæs har stort vandbehov). Han virker klar, men er dæmpet i sin hilsen når man kommer. Tidligere snakkede han højt og strakte hals/hoved frem til hilsen.
Så - i kloge hoveder - har i nogen ideer til hvad der er med ham, og hvad jeg skal/kan gøre for ham?
Forsøger at ringe til dyrlægen når de åbner, men har ikke den store forhåbning.
(bonus-info: jeg ved stort set intet om gæs

, men har stor generel viden om dyr, og meget specialiseret viden om katte og heste da jeg er tidligere opdrætter. Er ikke pjevset og har et godt tav på dyr - kan som regel få dem til at samarbejde om det meste og er ikke bange for at tage ved, hvis det er påkrævet)