Har lige været oppe bageved hønsegården for at slå græs.
Pludselig hører jeg Hr. Luffe komme med advarsels-noget-er-galt-lyde. Som sædvanligt stopper jeg hvad jeg lave for at gå hen til dem og se hvad der er galt.
Og én af hønsetøserne sidder underligt helt ned mod jorden ved hegnet. Jeg sætter mig ned og stikker hånden hen... hun flytter sig ikke, men Hr. Luffer gokker højere.
Så opdager jeg at hun sidder fast i hegnet med hovedet! (Hun var nok ved at tjekke om græsset virkelig er bedre på den anden side) - og netop på det sted mødes 2 hegn, og dermed var der plads til at stikke hovedet ind, men altså ikke til at få det ud igen.
Lidt hiven og masen, og hullet bliver så stort at hun kan få trukket hovedet ud igen. Jeg går ind til hende, for hun bliver bare liggende på jorden, og heldigvis er hun helt okay. Efter 5 min i mine arme med kys og kram hopper hun glad rundt igen. Og Hr. Luffe lavede lige en lille glædes-dans omkring hende.
Så stor tak til Hr. Luffe, min dejlige hane (elsker ham endnu mere nu) - for havde det ikke været for ham, er det ikke til at vide hvor længe hun sku ha siddet der.
Ville bare lige dele det med jer. I ved hvad jeg mener...
