Nogen gange synes jeg, at der går for meget "My Little Pony" i opfattelsen af, hvad der er godt for heste og hvad der ikke er.
De fleste heste er sociale, men absolut ikke alle. En sur krampe kan gøre livet sur for enhver hest, en vallak der bedækker er en pestilens o.s.v. og de findes allevegne.Sådanne heste og intakte hingste må nødvendigvis gå alene.
Så henviser man til, at hestene har behov for at nusse hinanden, men i alle de år jeg har haft heste (siden 1974) har jeg aldrig haft nogen der står og gnubber hinanden. Jeg ved ikke hvorfor, men sådan er det bare. Ikke engang nu, hvor jeg har bl.a. en mor med sine to døtre, en anden mor med sin datter ser jeg dem stå og nusse.
Til gengæld har jeg haft en hoppe, der ikke tålte nogen i nærheden af sig, undtagen hingsten, når hun var hestegal og som når hendes føl var omkring de 6-7 mdr. heller ikke gad dem mere. Hun valgte helt af sig selv at være alene, på trods af, at hun var opdrættet på et relativt stort stutteri. Kom en hest for nær, bankede hun dem og det gav en masse uro.
Der er blevet meget angiveri nu om dage uden at folk har belæg for tingene. Min gamle hingst gik ofte på staldgangen tidligt om morgenen med adgang ud til folden, der gik han så alene helt frivillgt, hvorefter, at det blev nævnt på HN.

Heldigvis var der da en anden der vidste hvordan tingene hang sammen, sådan er der så meget.
Hvis man vælger, at der skal gå mindst to heste er det en forbandet pligt også at sørge for at de kan enes ellers skal arealet være megastort så offeret kan af vejen.
VH Gunni.