Dværgwyandotter er simpelthen fantastiske. Hele mit opdræt har indtil videre været baseret på deres evner som skrukker og kyllingeførere. Jeg har altid kunne programmere dem til at skrukken, når jeg havde brug for det.
Resten af året er de søde og omgængelige høns, der gerne spiser af hånden, og lægger mange æg, også om vinteren, nå ja, de har meget store blommer i deres æg som vejer 46-51 g, hvilket faktisk er for store i forhold til det standarden foreskriver.
Dværgwyandotter fås også i et utal af farver, hvis man gerne vil have lidt variation i sin hønsegård.
