Så har vi fået ruget vores første hold kyllinger ud. Det har været ekstra spændende da mine forældre aldrig har haft stor succes med dette, og det er af "hjemmelavede" rugeæg. Jeg er ret sikker på at jeg kun har samlet æg fra de gul/sortsømmede Orpington høner, dog er der en lille mulighed for at der er sneget sig et æg fra en lys sussex imellem. I alle tilfælde er det min gul/sortsømmede Orpington hane der er faren.
Hønen har lagt på 10 æg, der kom 9 kyllinger ud, hvor den ene døde før den blev tør (tror måske det var en navlekylling) 1 æg var ubefrugtet eller stoppet udvikling tidligt (det var flydende inden i), så i alt 8 levende kvikke kyllinger er det blevet til, som var ude at nyde det gode vejr sammen med mor idag, som de bestemt ikke havde brug for at kravle under for at holde varmen før her til aften.
Som det ret tydeligt ses især på det ene billede er de to kyllinger meget mørke i forhold til de andre, hvad er årsagen til dette? Er de bare for mørke i farven, eller er der risiko for kryds? (men det ville vel gøre dem lysere istedet?)