Jeg synes det er synd for dig at du har så svært ved at slagte. For mig har det fra min første kylling landede på matriklen 3. maj 2010 været vigtigt, at JEG var ansvarlig for dens ve og vel fra første til sidste dag.
Jeg vil heller ikke sige, at jeg ligefrem nyder at hugge hovedet af haner og høns, men jeg har det generelt ok med det. Jeg synes, det er en del af en proces og noget jeg har valgt, og derfor skal arbejdet også gøres færdigt.
Og så har jeg det rigtig godt med at de dyr, jeg selv har lavet, dem VED jeg bare jeg kan stå inde for på alle mulige måder helbreds- og trivsels- og velfærdsmæssigt. Det er da skønt, for fa'en!

Jeg aflivede 3 kyllinger undervejs. Ud af 10. Den ene var få dage, den næste var blevet læmlæstet af katten, men ikke slået ihjel og den sidste var angrebet af mareks. Det var møghamrende hårdt. Men samtidig en lille smule ligesom træning - forberedelse til den dag, der skulle slagtes RIGTIGT. Tag det gode i den ellers temmelig kedelige oplevelse med og brug det til at blive stærkere. Du kan godt.
Vi endte med en flok på 3 haner og 3 høner. Den ene hane var noget sølle, den havde overlevet mareks, men havde klart været angrebet. Den anden var "bare" den næstflotteste. Og så kan man jo godt tænke, at hey, den fejler jo ikke noget! Men når der kun skal være 1 hane, så må jeg sige, at det hjalp at fokusere på, at man hjalp til balance i hønsegården, og at man valgte den stærke og flotteste frem for de andre - sådan som naturen ville vælge, hvis man med god vilje skal drage sammenligning.
Jeg fangede den første hane og holdt den mens min mand huggede. Min datter på 3 stod i baggrunden og så på. Jeg holdt den fast til den ikke sprællede mere, og det kræver MANGE kræfter. Herefter fangede vi den anden hane i fællesskab. Min mand kunne ikke lide at røre den, så han satte bare fodparader og overlod det store arbejde til mig - men det ER også MINE høns. Vi slagtede på samme måde. I fællesskab. Og han ordnede den første hane mens jeg så på, og bagefter byttede vi roller, så jeg havde en guide og en opmuntrende sjæl, når det blev lige lovlig grænseoverskridende. En kæmpe hjælp!
En sommerdag hentede jeg æg i en parcelhusbaghave i nærheden. Hønsemutter spurgte, om jeg ikke bare ville have hønsene

De skulle på ferie og skulle af med dem. De tog afsted fredag og vi skulle til bryllup, så jeg kunne først hente dem søndag morgen, hvilket jeg lovede. Uden at overveje, at min mand ikke var hjemme netop den morgen. Så dér stod jeg alene med 35 høns og en økse.
Jeg synes faktisk at det var forbavsende let. Omkring den 5., gik hjernen lidt på autopilot. Men jeg havde heller ikke et forhold til de her høns. Til gengæld havde jeg i mellemtiden fået en flok blandede lagt til mine egne, og derfra slagtede jeg også 2-3 stykker. så da manden kom hjem hang der hovedløse høner og haner på en snor på gårdspladsen (så hunde og katte ikke tog dem mens jeg ordnede fra en ende af).
Nu skal vi snart slagte igen. Jeg har udvalgt 3 høner, der med sikkerhed ryger. Men så er der stadig 4 tilbage. Så jeg siger ikke, at det ikke er svært, men smøg landmandsærmerne op og tag de store gummistøvler på - og forkæl så dig selv for godt arbejde udført bagefter.
Held og lykke !