En ON/OFF regulering er den simpleste for for regulering og regulerer kun ud fra hysteresen, som er den tolerancen du har indsat for dit sætpunkt. F.eks. hvis sætpunktet er 37,8 grader og hysteresen er valgt til 0,3 grader vil regulatoren prøve at regulere mellem 37,5 og 37,8 grader i teorien. Det er dog ikke altid den kan ramme disse værdier helt præcist. Hysteresen kan også vendes så det bliver 37,8 - 38,1 grader regulatoren prøver at regulere efter.
En PID regulering består af 3 dele:
P-delen (proportional delen)
I-delen (integral delen)
D-delen (differential delen)
I praksis er det 3 værdier som du skal programmere ind i din regulator. De fleste PID regulatorer kan dog selv køre en lille for program hvor den helt automatisk, ved at hæve og sænke temperaturen nogle grader og aflæse hvor lang tid ændringerne tager, selv kan indstille disse 3 værdier. Man kalder det typisk en "auto tune" funktion. Så skal man ikke selv indstille regulatoren - dette er også ret tidskrævende og man skal vide hvad man gør.
Hver af ovennævnte dele har sit arbejdsområde og derfor bliver det samlede resultat bedre. Du kan læse lidt mere om det f.eks. her:
http://www.mhes.dk/PID.pdfFælles for begge typer er at ting som:
Isolering af maskinen
Størrelse på varmelegeme
Typen af varmelegeme
Fordeling af varmen
Åbning af maskinen
Størrelsen på døren eller lågen
noget der har stor indflydelse på reguleringen og her klarer PID reguleringen sig oftest noget bedre pga. af sine 3 dele da den er bedre til at tage højde for ændringer. Det er også en dyrere regulator at købe.